Indhold på siden
Skal du have monteret et afhængertræk, men er usikker på, hvad det bør koste for lige netop din bil?
Så læs med her.
Her guider vi dig til, hvordan du får den bedste pris på montering af anhængertræk – så undgår at betale for meget.
Spar op mod 40%
Få tilbud på montering af anhængertræk
Pris på montering af anhængertræk
Prisen for montering af anhængertræk ligger på ca. 5000 kr.
Prisen varierer i høj grad afhængig af, hvilken bil du har.
Hvis du gerne vil have monteret et anhængertræk på din bil, må du desværre forberede dig på, at det ikke er nogen helt billig investering – sammenlignet med andre indgreb.
Indhent flere priser på anhængertræk
Det er dog altid en god idé at indhente tilbud fra forskellige automekanikere, da der godt kan være penge at spare. Synes du, det er besværligt selv at finde frem til og tage kontakt til en række af forskellige værksteder? Så kan du overveje at bruge vores samarbejdspartner autotilbud.dk.
På autotilbud.dk kan du nemt oprette en opgave på den reparation eller behandling, du kunne tænke dig, og derefter vil de sørge for at indhente skræddersyede tilbud fra tre forskellige værksteder til dig. Derefter vælger du selv, hvilket tilbud du vil tage imod.
Derfor skal du indhente flere tilbud
Du kan godt komme ud for, at priserne hos forskellige autoværksteder vil svinge en hel del. For at være mere sikker på, at du ikke ender med at betale alt for meget, er det altså altid en god idé at undersøge de forskellige priser på markedet. Det kan du enten gøre selv eller ved at bruge en service som autotilbud.dk.
Når du bruger sidstnævnte, ved værkstederne dog, at de er i konkurrence med hinanden, derfor skruer de som regel prisen lidt ned. Faktisk sparer autotilbuds brugere i gennemsnit 26 procent på deres behandlinger og reparationer, hvilket i sig selv er et bevis på, hvor fornuftigt det er at vurdere forskellige tilbud, før du slår til.
Det er dog ikke kun økonomiske fordele, der taler for at bruge autotilbud.dk. Du vil også kunne forvente at:
- Få gennemsigtighed og tryghed, når du skal vælge værksted
- Få tilbud fra værksteder, der alle er underlagt FDM’s stikprøvekontrol
- Få dine tilbud på skrift, så du kan dokumentere, præcis hvad der er aftalt
- Læse kundeanmeldelser, så du lettere kan danne dig et indtryk af de forskellige steder
Når du skal oprette en opgave på montering af anhængertræk, er der nogle ting, du bør tage stilling til forinden. Det kan du læse mere om nedenfor.
Vidste du godt, at et anhængertræk også hedder en jydekrog?
Hvorfor montere et anhængertræk?
Et anhængertræk på bilen er super praktisk, hvad enten du skal på ferie med campingvognen, vil have mulighed for at køre med trailer eller gerne vil kunne fastgøre et cykelstativ bag på din bil.
Er der noget bedre end at køre på ferie med campingvognen og hele familien? Eller hvad med at smide alle jeres cykler bag på bilen og tage på cykeltur i det danske landskab. Alt dette bliver muligt, hvis du får monteret et anhængertræk på bilen.
Tilmed får du mulighed for at kunne sætte en trailer fast bagpå. Det gør det for eksempel lettere at transportere affald til genbrugspladsen eller flytte tunge ting fra A til B. Der er altså mange gode grunde til at investere i en jydekrog til bilen.
Hvordan fremstilles et anhængertræk? Find ud af det her.
Hvad skal jeg være opmærksom på ved montering af jydekrog?
Skal du have monteret en jydekrog på bilen, er der en række ting du bør være opmærksom på, inden at du begynder at indhente tilbud fra forskellige værksteder.
Model
Der er meget forskelligt at vælge imellem, når det kommer til jydekroge. Det vigtigste er selvfølgelig, at du får valgt en model, der lever op til dansk og europæisk lovgivning. Det kan du sikre dig ved at købe anhængertrækket hos et dansk autoværksted eller i en dansk butik.
Du skal også tage stilling til, om du vil have et justerbart anhængertræk, så kuglen kan indstilles alt efter det, du kører med. Overvej desuden, om du vil have en aftagelig eller en fastmonteret krog. Mens den aftagelige krog æstetisk set er det bedste valg, vinder den fastmonterede model på at være mere praktisk. Hvad der vægter højest i beslutningen, er et spørgsmål om smag og behag.
Vægt
Har du et normalt kategori B-kørekort? Så vil du automatisk have tilladelse til at køre med lettere påhængskøretøjer som for eksempel en campingvogn eller en trailer. Der er dog en grænse for, hvor høj en vægt, du må køre med. Er du i tvivl, kan du altid spørge dit autoværksted til råds.
Som hovedregel kan du dog gå ud fra, at din anhænger plus lasten sammenlagt ikke må veje mere en 750 kg. Tilsammen må bilen og anhængeren heller ikke veje mere en 3500 kg. Har du brug for at køre med en højere vægt, kan du vælge at opgradere dit kørekort med ekstra kurser.
Omregistrering
Har du fået monteret et anhængertræk på din bil? Så skal du huske, at bilen skal omregistreres. Og er din bil mere end otte år gammel, vil den også skulle forbi en synshal for at blive godkendt.
Orker du ikke at sætte dig ind i, hvordan det foregår, kan du bare spørge dit værksted til råds. Mange steder vil kunne tilbyde dig en pakkeløsning, hvor de klarer både montering og godkendelse for dig.
Sikkerhed
Det er vigtigt at have styr på sikkerheden i forbindelse med anvendelsen af dit anhængertræk. Når du vil sætte en trailer fast på din bils anhængertræk, skal du bruge en springwire, som sørger for, at der ikke sker et uheld, hvis traileren af en eller anden årsag skulle falde af krogen.
Hver gang, du monterer en trailer på bilen, skal du desuden tjekke, om lys, blinklys, bremselys og nummerpladelys fungerer, som det skal. Gør det ikke det, kan det nemlig gå ud over trafiksikkerheden, og du risikerer at få en bøde.
Godkendelser og regler for montering af anhængertræk
Der gælder forskellige godkendelser og regler for montering af anhængertræk. Læs mere hos Færdselsstyrelsen.
Kan jeg selv montere en jydekrog?
Ja, hvis du har den rette viden og ekspertise, er der ikke noget i vejen for, at du selv monterer dit anhængertræk. Du bør dog sikre dig, at det anhængertræk du vælger, lever op til dansk og europæisk lovgivning. Køber du det i en dansk butik eller onlinebutik, burde du være på den sikre side.
Når du selv står for monteringen, skal du også tage højde for, at din bil skal godkendes af en synshal bagefter – og det er uanset, om din bil er ældre end otte år eller ej. Hvis du gerne vil slippe for det besvær, der er forbundet med montering og syn af bil, kan det anbefales at få et værksted til at klare det for dig i stedet.