Indhold på siden
- Pris: Hvad koster syn af bil?
- Få gratis tilbud på bilsyn
- Hvad koster et synstjek?
- Hvorfor er det smart at få flere tilbud på syn af bil?
- Hvornår skal min bil til syn?
- Hvad sker der, hvis jeg ikke overholder tidsfristen for bilsyn?
- Hvordan foregår et synstjek?
- Hvordan foregår et bilsyn?
- Hvad betyder synsresultatet?
- Kan jeg klage over synsresultatet?
- Kan jeg udskyde mit bilsyn?
- Find synshal nær dig
I Danmark er det et lovkrav at overholde periodiske bilsyn. Hvis du har en person- eller varebil, der er mere end fire år gammel, skal du derfor sørge for at få den synet hvert andet år. Men…
- Hvad koster et bilsyn?
- Hvad er en god pris for syn af bil?
- Hvornår skal bilen synes?
- Og hvad er det egentlig, der bliver kontrolleret?
Det, og meget andet, kan du blive klogere på, hvis du læser med her.
Pris: Hvad koster syn af bil?

Hvad koster et bilsyn egentlig?
Et bilsyn koster normalt omkring 400-500 kr.
Ja, prisen kan faktisk variere en hel del. Fordi der er temmelig høj konkurrence mellem de forskellige synshaller, vil du ofte kunne være heldig at få det klaret til en god pris. Men du kan også risikere at komme af med et alt for højt beløb, hvis du ikke gør dit forarbejde ordentligt.
Gør dog dig selv den tjeneste at kontakte flere synshaller og tjekke priser hos nogle forskellige synshaller, inden du slår til. Der kan virkelig være penge at spare.
Hvis du har en synshal, du foretrækker, for eksempel fordi det er den, du altid bruger, eller fordi den har en praktisk beliggenhed i forhold til din bopæl, så kan du måske bruge din viden om priserne hos andre synshaller til at forhandle dig frem til et bedre tilbud.
Synes du, at det hele lyder lidt for besværligt? Så kan du også vælge at få din automekaniker til at køre bilen til syn for dig, når han alligevel har din bil til synstjek.
Prisliste
Vi har undersøgt markedet for bilsyn priser. Herunder kan du se, hvad det i gennemsnit koster.
Bemærk: Der kan være store prisforskelle afhængig af postnummer. Derfor anbefaler vi, at du indhenter flere tilbud, så du kan sammenligne priser og dermed få den mest nøjagtige pris på syn af bil i din by
Synstype | Pris |
Periodisk bilsyn | 400 kr. |
Omsyn | 240 kr. |
Registreringssyn | 500 kr. |
Motorcykel | 300 kr. |
Syn af påhængskøretøj, max 750 kg. | 370 kr. |
Syn af påhængskøretøj, over 750 kg. | 500 kr. |
Kilder:
- Applusbilsyn
- FDM
- Bilsynpriser.dk
Få gratis tilbud på bilsyn
I samarbejde med autotilbud.dk kan du få gratis tilbud på syn af bil – med mulighed for at spare op mod 40%.
Derfor samarbejder vi med autotilbud.dk:
- Alle synsvirksomheder kontrolleres af FDM
- Tilbuddene er gratis og uforpligtende
- 2 års garanti på din bilreparation
- Prisgaranti
Prisgaranti
autotilbud.dk sørger for at matche prisen, hvis du finder et billigere tilbud andre steder. På den måde er du garanteret en god pris på syn af bil.
Hvad siger tidligere brugere af autotilbud.dk:
Fin service – jeg fik tre relevante tilbud at vælge mellem. Som bruger blev jeg guidet trygt gennem proceduren. – Fra Trustpilot.
Hvad koster et synstjek?
Inden du sender din bil til syn, bør du altid få foretaget et synstjek af en automekaniker. Han vil gennemgå din bil for eventuelle fejl og mangler, som skal repareres, før din bil kan blive godkendt.
Det kan ikke betale sig at spare synstjekket væk. Hvis din bil ikke lever op til de gældende regler i forhold til miljø og sikkerhed, vil den nemlig blive sendt til omsyn af synshallen. I så fald vil du ikke kun skulle betale for de nødvendige reparationer, men også betale for at få din bil omsynet. Du kan altså ligeså godt bide i det sure æble og få sendt bilen af sted til synstjek.
Heldigvis er selve synstjekket sjældent en særlig stor udgift. Men du kan selvfølgelig godt risikere, at det løber op, hvis automekanikeren vurderer, at din bil trænger til større reparationer, før den er klar til syn.
Ligesom det er tilfældet, når din bil skal til syn, er det en god idé at indhente tilbud fra forskellige autoværksteder, når du skal have din bil til synstjek. Til dette kan vi anbefale, at du gør brug af vores samarbejdspartner autotilbud.dk’s tjeneste.
På autotilbud.dk kan du nemt oprette en opgave på den undersøgelse eller reparation, du vil have foretaget. Hvis du for eksempel kunne tænke dig et synstjek inklusiv bilsyn, angiver du blot det sammen med din nummerplade og din adresse, dit postnummer og din by.
autotilbud.dk kontakter nu tre automekanikere i dit område og får dem til at kontakte dig med et tilbud. Herefter vælger du helt selv, om du vil tage imod et af tilbuddene.
Hvorfor er det smart at få flere tilbud på syn af bil?
Når du skal have foretaget noget på din bil, bør du altid hente tilbud fra forskellige automekanikere. På den måde kan du nemlig få et realistisk billede af, hvad den pågældende reparation eller behandling bør koste, så du ikke ender med at betale alt for meget.
Det giver dig også mulighed for at danne dig et indtryk af de forskellige autoværksteder, så du har lettere ved at vælge et sted, du er tryk ved. Med vores samarbejdspartner autotilbud.dk’s smarte service er der da heller ingen grund til ikke at få tre tilbud – de klarer nemlig alt det hårde arbejde for dig helt gratis.
Når du har modtaget dine tre tilbud, kan du stille og roligt gennemgå dem og vælge, hvilket du synes bedst om. Måske er det vigtigst for dig at vælge det værksted, der har den laveste pris? Eller måske har du ikke noget imod at betale lidt ekstra for det værksted, der har de bedste kundebedømmelser?
Spar op mod 40%
Få tilbud bilsyn i din by
Hvornår skal min bil til syn?
De første fire år efter, at din person- eller varebil er blevet indregistreret, skal den ikke til syn. Derefter skal den til periodisk bilsyn hvert andet år.
Har du en bil, der er mere end 40 år gammel, og som er registreret som veteranbil, vil den dog kun skulle til syn hvert ottende år. Er bilen stadig registreret som personbil, skal den dog stadig til syn hvert andet år.
Det er en lovpligtigt at få sin bil synet, og derfor vil du automatisk modtage en indkaldelse fra Færdselsstyrelsen i din e-boks, når det er ved at være tid. Fra du har modtaget indkaldelsen, har du otte uger til at få den synet. Derfor bør du sørge for at få sendt din bil til synstjek og bestille en tid til bilsyn hos en synshal, hvis ikke dit synstjek inkluderer bilsyn.
Kan du ikke huske, hvornår din bil sidst er blevet synet? Og vil du gerne være på forkant med, hvornår din bil skal synes næste gang? Det har du altid mulighed for at gå ind på Færdselsstyrelses hjemmeside og tjekke.
Læs mere om hvornår din bil skal synes
Hvad sker der, hvis jeg ikke overholder tidsfristen for bilsyn?
Hvis du ikke får din bil synet inden for den givne tidsfrist, er det en overtrædelse af loven, og derfor vil det få konsekvenser. I første omgang vil det betyde, at du få en erindringsskrivelse fra Færdselsstyrelsen.
Reagerer du ikke på denne, vil du modtage en bøde på 2000 kr. og få en tidsfrist på tre uger til at få din bil synet eller afmeldt. Hvis denne frist heller ikke bliver overholdt, skal du aflevere din bils nummerplader og samtidig betale endnu en bøde på 2000 kr.
Hvis du af en eller anden grund ikke vil have din bil synet, skal du i stedet sørge for at få afmeldt den i køretøjsregisteret. Det kan du klare ved at aflevere dine nummerplader hos et af SKAT’s motorcentre eller hos en godkendt nummerpladeoperatør.
Hvordan foregår et synstjek?
Når du sender din bil til synstjek, vil en automekaniker grundigt gennemgå din bil for alt, der kan have indflydelse på, om den bliver godkendt til syn.
Først bliver der set på din bils sikkerhed ved at kontrollere dens forskellige komponenter: styreapparat, lygter, lys, bremser, dæk, reflekser osv. Det bliver også tjekket, om bilen lever op til de gældende miljøstandarder. Dette gøres ved at kontrollere røg-, kulilte- og støjudledning.
Efter synstjekket vil automekanikeren give dig en vurdering af, hvad der bør repareres for, at din bil kan blive godkendt. Her vil du typisk også få et tilbud på at få ordnet den samlede mængde af reparationer. Endelig vil automekanikeren køre din bil til bilsyn hos en synshal, hvis det er inkluderet i jeres aftale.
Hvordan foregår et bilsyn?

Din bil skal synes ved en autoriseret synshal, hvor det vil blive undersøgt, hvorvidt din bil lever op til de gældende lovkrav med hensyn til sikkerhed og miljø. Det foregår ved detaljeret at gennemgå alle essentielle dele på bilen, blandt andet:
Stelnummer
Først tjekkes bilens stelnummer. Dette skal være let aflæseligt og ikke for påvirket af rust. Hvis der er meget rust omkring dit stelnummer, kan du eventuelt forsøge at fjerne det med en stålbørste, inden du sender bilen til syn.
Lygter og lys
Alt lys på bilen vil blive gennemgået: nærlys, fjernlys, positionslys, baglys, baklys, stoplys og nummerpladelys og eventuelle ekstra lysfunktioner. Endvidere vil lygternes justering blive tjekket. Derfor bør du altid få tjekket din lygtejustering på et værksted forud for et bilsyn.
Instrumenter
Her vil bilens forskellige instrumenter blive gennemgået. Det drejer sig for eksempel om advarselsblink, horn, sprinkler og rulleseler. Blandt andet tjekkes det, om rulleselerne blokerer, når du rykker hurtigt i dem.
Motorrum
Når motorrummet bliver undersøgt, vil mekanikeren se på, hvorvidt batteriet er ordentligt fastspændt. Det må ikke kunne kure rundt eller falde ud, da dette kan resultere i kortslutninger, eller i at damp fra benzinen kan blive antændt. Benzinslangernes stand vil ligeledes blive vurderet, ligesom det bliver kontrolleret, at der ikke er betydeligt oliespild fra motoren.
Bremser
I kontrollen af bilens bremser vil både forbremser, bagbremser og parkeringsbremse blive afprøvet, så mekanikeren kan vurdere deres bremsekraft, og hvorvidt de bremser skævt.
Undervogn
For at undervognen kan blive undersøgt, vil din bil blive kørt op på en lift. Dette gør det muligt at gennemgå for eksempel bærekugler og styrekugler samt de forskellige bøsninger og aksler. Desuden bliver det tjekket, om hjulene ubesværet kan dreje rundt.
Dæk
I kontrollen af dine dæk bliver det undersøgt, om dækkene overholder lovens minimumskrav i forhold til slid. Dette bliver vurderet ved at se på de forhøjninger, der er placeret nede ved dækkets dræningslinjer. Er forhøjningerne blevet slidt så meget, at de er på niveau med resten af dækmønsteret, er dækket ulovligt.
Mønstret skal være mindst 1,6 mm tykt for at blive godkendt ved et syn. Du kan selv måle dækkene med en lineal – ellers vil mekanikeren selvfølgelig tjekke det, når bilen er til synstjek.
Miljøkontrol og prøvekørsel
I miljøkontrollen bliver din køretøjs røg-, kulilte- og støjudledning testet. Din bil vil endeligt blive prøvekørt. Dette gøres for at finde ud af, om den har nogle defekter, som ikke er blevet opdaget ved den visuelle gennemgang.
Hvad betyder synsresultatet?
Efter bilsynet vil der blive udført en synsrapport, og heri vil det fremgå, hvilken af tre mulige vurderinger, din bil har fået. Din bil kan få bedømmelsen:
- Godkendt
- Kan godkendes efter omsyn
- Ikke godkendt
Er din bil blevet godkendt, betyder selvfølgelig det, at der ikke er blevet fundet nogen fejl og mangler, som kan have betydning for miljø eller trafiksikkerhed. Du behøver altså ikke at foretage dig yderligere og kan køre hjem i din bil med det samme.
Hvis bilen får vurderingen ’kan godkendes efter omsyn’, betyder det, at der er fundet betydelige fejl eller mangler på din bil. I synsrapporten vil det fremgå, hvilke fejl der er tale om. Du vil herefter have en frist på fire uger til at få repareret de pågældende fejl og sende din bil til omsyn.
Hvis din bil får bedømmelsen ’ikke godkendt’, er den i så dårlig stand, at den er til fare for miljø og færdselssikkerhed. Derfor vil dine nummerplader blive inddraget, og du må ikke køre hjem i din bil.
Kan jeg klage over synsresultatet?
Er du uenig i eller utilfreds med dit synsresultat, har du mulighed for at indsende en klage til Færdselsstyrelsen. Fra den dato, hvor du har modtaget resultatet for dit bilsyn, har du en frist på fire uger til at klage i, og Færdselsstyrelsen skal have klagen, inden at fristen er udløbet.
På Færdselsstyrelsens hjemmeside kan du finde klageblanketten ’Klager over syn og omsyn’. Hvis du har tænkt dig at klage over afgørelsen, skal du huske ikke at få foretaget nogen reparationer, før klagen er blevet behandlet. Dette vil nemlig besværliggøre processen.
Kan jeg udskyde mit bilsyn?
For de fleste bilejere kommer indkaldelsen til bilsyn sjældent belejligt. Det tager jo tid at få klargjort og synet sin bil. Tid, du hellere ville bruge på noget sjovere eller mere presserende.
Der er dog ingen vej uden om det: Det er din lovmæssige pligt at få bilen synet hver andet år, og det er kun i ganske få tilfælde, at du kan få tilladelse til at udskyde et syn af din bil. Det kunne for eksempel være, hvis du kan dokumentere, at din bil er blevet stjålet.
Find synshal nær dig
A
H
K
N
O
R
S
T
V