Indhold på siden
- Pris: Hvad koster en undervognsbehandling?
- Få tilbud på undervognsbehandling
- Hvorfor er undervognsbehandling af bilen nødvendig?
- Sprøjteskemaet giver mekanikeren de nødvendige oplysninger
- Hvordan foregår en undervognsbehandling?
- Hvor ofte er en undervognsbehandling nødvendig?
- Hvilke produkter anvendes til en undervognsbehandling?
- Garanti på behandling af undervognen
- Kan jeg selv rustbeskytte bilen?
- Jeg har ikke fået min bil undervognsbehandlet – hvad nu?
Trænger din bil til en undervognsbehandling?
Det kan være svært at finde ud af, hvor ofte bilen skal behandles, og hvordan du får de bedste priser på rustbeskyttelse.
Det kan du heldigvis blive klogere på her.
Pris: Hvad koster en undervognsbehandling?
Prisen på undervognsbehandling er mellem 2500 kr. og 5000 kr.
Det er meget forskelligt, hvor meget en undervognsbehandling koster. Det kommer blandt andet an på, hvor stor konkurrencen blandt automekanikerne er i det område, hvor du bor, og hvor længe det er siden, at din bil sidst har fået en undervognsbehandling.
Derudover kommer det også an på, hvilken form for behandling du vælger, og om det er en behandling på en ny eller en ældre bil.
Priserne kan derfor nemt komme til at svinge mellem 2500 og 5000 kroner.
Spar op mod 40%
Få tilbud på undervognsbehandling
Få tilbud på undervognsbehandling
Når du skal have noget ordnet på din bil, er det altid en god idé at indhente tilbud fra flere værksteder. Og hvis du bruger vores samarbejdspartner autotilbuds service, bliver processen en del nemmere, da du ikke selv behøver at finde og kontakte de forskellige automekanikere i dit område.
Fordelene ved at få tre forskellige tilbud fra autotilbud er mange. For eksempel sætter det dig i stand til at kunne:
- Finde frem til en kvalitetsgodkendt mekaniker nær dig
- Sammenligne priser hos tre forskellige automekanikere, så du ved, at du får en fair aftale.
- Vurdere det respektive værksted ved at læse om dets profil, kompetencer og services samt se dets beliggenhed, åbningstider m.v.
- Læse bedømmelser og kommentarer fra kunder, så du kan få en bedre fornemmelse af de enkelte værksteder.
Efter at du har dannet dig et overblik over de tre forskellige værksteder, vil du frit kunne vælge at tage imod det tilbud, som passer bedst til dine ønsker og behov.
Sådan fungerer autotilbud
Hvorfor er undervognsbehandling af bilen nødvendig?
De fleste biler er ikke produceret til at være modstandsdygtige overfor danske vejrforhold, som ofte byder på en del regn, sne og kulde. Særligt er det salt, der strøs ud på de glatte veje om vinteren, skadeligt for din bils understel.
Hvis din bil ikke er undervognsbehandlet/rustbeskyttet, risikerer du derfor, at den får rustskader. Dette får ikke blot din bil til at fremstå mindre attraktiv, men kan også føre mere alvorlige gennemtæringer af metallet med sig, hvis det ikke bliver repareret i tide.
Sørger du derimod for at sende din bil til undervognsbehandling med passende mellemrum, vil det forlænge din bils levetid betydeligt. På den måde er din bil nemlig godt beskyttet mod det, som den kan blive udsat for på de danske landeveje.
Der er penge at spare
Det betyder, at du i længden vil kunne spare mange penge på dyre reparationer af rustskader – og hvis du på et tidspunkt skulle ønske at sælge din bil videre, vil du også kunne gøre en meget bedre handel. En velholdt bil uden rustskader er nemlig meget mere værd, end en bil fuld af rust. Tilmed vil det hæve prisen, hvis du kan bevise, at din bil er blevet undervognsbehandlet med jævne mellemrum.
En ekstra fordel er, at din bil faktisk vil køre mere lydløst efter en behandling af undervognen. Normalt vil der nemlig komme en god portion af støj fra hjulene ind gennem inderskærmene. Men når undervognen er behandlet af et produkt til rustbeskyttelse, vil denne støj blive dæmpet.
Sprøjteskemaet giver mekanikeren de nødvendige oplysninger
Der findes ingen standardiseret fremgangsmåde for undervognsbehandling af biler. Forskellige bilmodeller skal nemlig behandles forskelligt. Derfor er har de fleste bilmodeller et sprøjteskema, hvori mekanikeren kan finde informationer om, hvordan den pågældende bil skal behandles. Dette skema kan beskrives som en form for guide til, hvordan bilen er komponeret.
I sprøjteskemaet kan automekanikeren undersøge, om der for eksempel er nogle elektriske komponenter, som bør blive beskyttet under behandlingen. Målet for en behandling af undervognen er, at alle afkroge af bilens understel bliver dækket af et rustbeskyttende produkt, og sprøjteskemaet er med til at sikre, at mekanikeren er opmærksom på alle hulrum og afkroge.
Sommetider kan bilimportøren også have nogle anbefalinger til, hvilke produkter der er bedst at bruge på den konkrete bilmodel. Her er det selvfølgelig vigtigt, at mekanikeren holder sig til anbefalingen.
Hvis en bilmodel ikke er særligt udbredt, er der en stor chance for, at der ikke er udviklet et tilhørende sprøjteskema. I sådanne tilfælde vil det derfor være op til mekanikeren at vurdere, hvordan behandlingen skal udføres. Denne vurdering vil grundlæggende bero på mekanikerens erfaring og ekspertise. Derfor er det vigtigt, at du vælger dit autoværksted med omhu.
Hvordan foregår en undervognsbehandling?
Se hvordan SUVO antirust rustbeskytter biler.
Konkret foregår en undervognsbehandling ved, at mekanikeren fjerner blandt andet beklædning, lyddæmpende plader og inderskærme fra bilen. Herefter bliver undervognen grundigt rengjort ved en højtryksrensning, så den er helt fri for snavs, salt osv.
Inden mekanikeren kan gå i gang med at behandle bilen i overensstemmelse med sprøjteskemaet, skal undervognen også tjekkes for rustskader, skader på belægningen og løse dele. Hvis din bil allerede har fået rustskader, er det nogle gange nødvendigt, at værkstedet udfører rustarbejde ved for eksempel at slibe ned og lakere. I slemme tilfælde skal noget af bilens karosseri måske skiftes ud.
Nu er bilen klar til at blive sprøjtet med behandlingsproduktet. Efter behandlingen skal produktet have tid til at tørre ind. Det betyder, at du oftest vil skulle undvære din bil i en til to dage. Bruger du autotilbud.dk til at indhente tilbud på din behandling, vil det naturligvis fremgå, hvor længe du kan forvente, at behandlingen tager hos de forskellige værksteder.
Hvor ofte er en undervognsbehandling nødvendig?
Det er ikke muligt at give et præcist bud på, hvor ofte en bil skal have en undervognsbehandling. Det vil nemlig altid bero på en individuel vurdering af den pågældende bil. Men som hovedregel vil du kunne regne med, at det er tilstrækkeligt med en behandling hvert andet år.
Afhængigt af hvor ofte du bruger din bil, og hvor god stand den generelt er i, vil du i nogle tilfælde kunne slippe fint af sted med at få den behandlet mindre hyppigt. Er din bil af ældre dato, og har den allerede begyndende rust i undervognen, er det til gengæld en god ide, at du får den behandlet lidt oftere. Er du i tvivl, kan du spørge en dygtig mekaniker til råds eller få din bil vurderet af en uvildig rådgiver.
Som tidligere nævnt er det også altid en god ide at give nye biler en behandling af undervognen. På den måde kan du nemlig komme mange af de skader i forkøbet, som sne, slud, stenslag og fugt kan resultere i. Det er de færreste biler, der kommer med undervognsbehandling fra fabrikken, som er tilstrækkelig til at kunne klare de danske vejrforhold.
Læs også: Sådan beskytter du din bil mod salt (tv2nord.dk)
Hvilke produkter anvendes til en undervognsbehandling?
De produkter, som anvendes til undervognsbehandling, er tyktflydende substanser med et højt tjæreindhold. De bliver påført bilens undervogn og skærme og sprøjtet ind i hulrum og vanger. Der findes forskellige produkter til behandling af undervogne på markedet. Blandt de mest udbredte er:
- Pava
- Dinitrol
- Marcasol
- SUVO
- Tectyl
- TekTrol
Alle produkterne fungerer ens, når det kommer til at beskytte bilens undervogn. Hvor dyre produkterne er, og hvor længe de holder, er dog meget forskelligt. Typisk vil det fremgå af et produkt, hvor længe det virker. Dermed vil du altså også få en indikation af, hvor længe behandlingen varer, og hvor lang tid der vil gå, før din undervogn skal behandles igen.
Det er vigtigt at fremhæve, at det produkt, der anvendes til behandlingen af din bils undervogn, skal være kompatibelt med det produkt, bilen tidligere er blevet behandlet med. Det er værkstedets opgave at sikre sig, at der bruges forenelige produkter, og hvis der fra bilimportørens side er blevet anbefalet et særligt produkt, giver det selvfølgelig også sig selv. Alligevel er det fint, hvis du selv har styr på, hvilke produkter der er anvendt.
Garanti på behandling af undervognen
Der følger ofte en garanti med, når din bil bliver behandlet professionelt. Som regel er garantien dog betinget af, at du overholder nogle på forhånd fastlagte forudsætninger. Der kan for eksempel være nogle krav til, at din bils undervogn skal behandles på ny efter et vist antal år.
Hvis din bils undervognsbehandling bliver beskadiget, for eksempel ved at du kører ind i en kantsten, vil garantien desværre ophøre med at dække. Derfor er det en god ide jævnligt at sende din bil til eftersyn hos en automekaniker, så du ved, at alt er, som det skal være.
Dette kan du med fordel gøre, når vinteren står på trapperne. På grund af våde veje og vejsaltning vil din bils undervogn nemlig være ekstra udsat i vintermånederne – særligt, hvis den allerede har små skader.
For de fleste nye biler vil der medfølge en garanti fra fabrikken på op til 10 år på gennemtæring af undervognen. Denne garanti gælder dog kun, hvis der opstår en gennemtæring fra bilens inderside. Gennemtæring fra ydersiden står for egen regning, da det er dit ansvar at sørge for, at bilen er ordentligt beskyttet. Hvis du ikke har sikret dig, at undervognen og synlige skader er blevet ordentligt behandlet, vil fabriksgarantien altså ophøre med at gælde.
Kan jeg selv rustbeskytte bilen?
Råd og tips om undervognsbehandling.
Det er muligt selv at købe produkter til behandling af undervognen. Hvis du vil sikre dig, at behandlingen bliver udført ordentligt, er det dog bedre at gå efter en professionel løsning. Ikke nok med at det kan være problematisk at komme til på bilens underside, det er også svært for dig som gør det selv-person at vide, hvordan du bedst kommer rundt i alle afkroge af understellet.
Vær også opmærksom på, at det nemt kommer til at svine meget, og at det tykke, tjæreholdige produkt kan være svært at vaske af gulve og fliser, hvis du ikke har det rigtige udstyr til rådighed.
Nogle typer af rustbehandlinger kan du dog godt udføre hjemme i din garage, under carporten eller i indkørslen. Det drejer sig om den velkendte flyverust, som kan sætte sig på overfladen af bilen og resultere i et uattraktivt udseende. Nogle gange kan du forsigtigt skrabe denne rust af, ellers du kan fjerne den ved hjælp af terpentin eller petroleum.
Når flyverusten er fjernet, skal du behandle området med 10 % oxalsyre. Husk, at du har at gøre med skrappe kemikalier, så det er vigtigt, at du bruger både maske og handsker. Endelig skal bilen plejes med en god omgang lak.
Med mindre du har helt styr på, hvad du foretager dig, anbefaler vi dog altid, at du får din rustbehandling udført på et professionelt værksted.
Jeg har ikke fået min bil undervognsbehandlet – hvad nu?
Har du af en eller anden grund ikke fået behandlet din bils undervogn? Slå bare koldt vand i blodet, for du kan sagtens nå det. Som tidligere nævnt er det altid den bedste ide at få behandlet din bil, når den er ny, men det betyder ikke, at alt er tabt, hvis du ikke har fået det gjort.
Det kan nemlig altid betale sig for dig at give din bil en undervognsbehandling – uanset hvad vil forlænge bilens levetid. Når automekanikeren gennemgår undervognen på din bil, vil han eller hun også altid tjekke, om der er rustskader eller andre skader, der kræver en kærlig hånd. På den måde kan mange problemer blive taget i opløbet.